Flere smukke vinterdetaljer

Lyset var så dejligt her til morgen! Selvom det stadig er koldt, kan man godt tro på, at foråret er på vej.

Jeg besluttede mig derfor til at fortsætte jagten på vinterdetaljerne, som jeg startede i går, se indlægget Vinterdetaljer. Denne gang besøgte jeg et lille skovområde nær Vind (dvs. lige når man drejer ind mod Vind fra Skjernvej). Jeg ved faktisk ikke, hvad området hedder..

Jeg var både optaget af fotografere dråber, mos, lav og svampe. Det smukke lys gav nogle meget fine, klare farver i billederne.

Mens jeg var helt opslugt af at fotografere – havde der samlet sig en lille gruppe nysgerrige tilskuere – nemlig tre rådyr, som virkede ret interesserede i, hvad jeg foretog mig.

Jeg fik hurtigt taget et billede af dem, selvom det nu ikke blev så skarpt eller tæt på, da jeg ikke havde det rigtige objektiv på kameraet. Jeg var jo igang med makrofotografering 🙂

Tre rådyr holder på afstand øje med hvad jeg foretager mig.

Nedenfor ses et par billeder af en slags lav, som bl.a. vokser på træstubbe. De ligner bittesmå trompeter eller tragte. De hedder Bleggrøn Bægerlav (Cladonia fimbriata), læs evt. mere om Cladonia-familien her.

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *