Jeg har rigtig mange forskellige fugle i haven.
Det har sikkert noget at gøre med, at jeg fodrer dem året rundt 😉 Jeg anvender en vildtfugleblanding uden skaller, så der ikke er ret meget affald på jorden (Hobby First, Wildlife) og desuden nødder, æbler m.m. Nogle af fuglene er så tamme (eller grådige), at de ikke engang flytter sig, når jeg kommer med foder.
Men der er også meget andet i min have, som tiltrækker dem. Blandt andet har jeg en dam med et lille vandløb, så der er altid frisk, “rindende vand” at bade i og drikke. Der er endvidere mange muligheder for at bygge reder i de store træer omkring haven samt i forskellige hække og buske. Der er også flere slags bær og frugt, blandt andet har jeg et lille paradisæbletræ, som nogle af fuglene spiser af. I det store hele er min have vist ret fuglevenlig!
Jeg har ikke sat redekasser op i haven på nuværende tidspunkt, men jeg har overvejelser om det. Jeg skal bare lige have lavet lidt mere research – skulle jo gerne tiltrække de rigtige gæster 🙂
Det er lykkes mig at tage billeder af flere af fuglene:





Be the first to reply