Kold morgen i Blåbjerg Plantage

Det var rigtig koldt! Termometeret viste ca. minus ni grader, da jeg tog hjemmefra i morges lige før solopgang og kørte fra Vind ud af Råstedvej mod Blåbjerg Plantage (ikke at forveksle med Blåbjerg Klitplantage), se kort på Krak.dk

Selvom jeg var godt pakket ind tog det ikke lang tid, før jeg begyndte at fryse lidt. Derfor var det nødvendigt at bevæge sig hele tiden og gå rask til – ikke noget med pauser! Det blev af samme grund et lidt kortere besøg end normalt.

Biledet her er taget ved et tidligere besøg i Blåbjerg Plantage, hvor der var lidt mere sne.

På vejen til plantagen havde jeg set en stor flok krondyr krydse vejen, men jeg nåede ikke at få et godt billede af dem. Det viste sig dog, at de fortsat var at se, da jeg kørte tilbage. Der fik jeg taget nogle billeder, som kan ses i et andet opslag her på bloggen, Mange krondyr nær Vind.

Der er smukt solskin fra morgenen og kombinationen af frost og solskin er næsten altid “en vinder” – også når man vil fotografere 🙂 En duehøg kredser rundt højt på himmelen og leder efter bytte, og frosten sidder tæt og fint på grene og blade. Når man går, knaser de frosne blade under fødderne. Der er ellers helt stille i skoven – dejligt!

Solen bryder frem.
Frossen lyng
Lav med sarte vinterfarver.
Et lille “frossen” træ.

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *