Når jeg går ude i naturen, samler jeg ofte kogler, blade og mos til brug for dekorationer.
Her har jeg lavet en nytårsdekoration. Den er meget enkelt lavet med en blok Oasis, nogle lys (som jeg havde på lager..), mos, kogler, tørrede blomsterstande fra blå Iris og et par grene, som jeg har fundet. Jeg har desuden lavet et par figurer af mønstret papir og små trækugler, som hoveder.
De fleste af delene, som jeg ikke har fundet i skoven, er købt på nettet hos hhv. Shophobby.dk og blomstercentret.dk, som begge har en del hobby- og binderiartikler – samt hurtig og nem levering!
Dekorationen er lavet med:
- Oasis, Big-Mosy blok
- Mos fra skoven
- Kogler fra skoven
- Et par små grene med lav fra skoven
- Tørrede blomsterstande, blå Iris, fra haven
- Nåle med sølvperler
- Små figurer lavet af mønstret blåt papir, små trækugler, små farvede glaskugler
- Sølvspray (til kogler og blomsterstande)
- Glimmerspray (til kogler)
- Kunstig sne spray (til mos)
- Oasis lim
- Romernåle
- Blå lys
Be the first to reply