Efter en ufrivillig pause på et par uger, på grund af en skadet hånd, var jeg i her til morgen atter ude at fotografere. Det var skønt!
Det blev kun til en kort morgentur til Vind Hede og Blåbjerg Plantage. Der var et fint solskin fra morgenstunden og temperaturen var omkring frysepunktet. På jorden lå en smule sne og de små søer var dækket af et tyndt lag is.
På Vind Hede så jeg nogle få krondyr, som ikke tog sig ret meget af, at jeg var der. De stillede i hvert tilfælde velvilligt op til fotografering.


Inde mellem træerne var der stadig ikke meget lys, da jeg ankom, men solopgangen var smuk.



Selvom det stadig er koldt, er der alligevel mange tegn på at foråret er på vej, som det f.eks. ses på birketræet ovenfor.




Be the first to reply