Jeg tog til Stråsø Plantage tidligt i morges, fordi jeg ville fotografere landskaber. Det ligger kun få minutter fra, hvor jeg bor og er et spændende og smukt område med gode motiver til fotografering .
Jeg har været ved at øve mig på at bruge stativ og fjernbetjening af kameraet, så det kunne jeg jo teste ved samme lejlighed.
Det var en dejlig morgen – med solskin og temperaturer over frysepunktet, men der var meget vådt og sumpet alle steder på grund af den smeltede sne og is, så det var faktisk lidt svært at få stativet til at stå godt.
Men der kom dog alligevel flere landskabsfotos ud af anstrengelserne, som det ses..





Efter at have fotograferet landskabet i det tidlige morgenlys, gik jeg en længere tur ind i plantagen. På et tidspunkt så jeg nogle træer, som næsten fuldstændigt var dækket af lav og mos. Det var virkeligt fascinerende – de der har kigget med på min blog tidligere ved, at jeg har lavet et par andre indlæg om laver og mos, Vinterdetaljer og Flere smukke vinterdetaljer 🙂





Thanks for your blog, nice to read. Do not stop.
Hi,
Thank you for your kind remarks.
Lene Vesely